Ryttere fra Tinglev Rideklub har gennem de seneste 20-30 år redet mange ture på de brede og lange fantastiske sandstrande på Rømø.

En dag på vej hjem fra sådan en tur siger Tinglev Rideklubs visionære formand Holger Holm: ”Hvorfor laver vi ikke et springstævne nede på stranden, så resten af Danmarks ryttere kan få lov at opleve det at ride på det hårde sand”? Det ene ord tager det andet, og idéen begynder at tage form. Men som med så mange andre idéer, så bliver det ikke til noget i første omgang.

Et par år senere mødes Tinglev Rideklubs Finn Märcher og Holger Holm med skovfoged Anders Hauge Rahbek fra Skov og Naturstyrelsen og Bodil Glimstrup, Turistchef på Rømø en eftermiddag i Idrætscenteret i Skærbæk. Mødets formål er at finde ud af, om et ridestævne på stranden overhovedet kan realiseres. Bodil bliver hurtigt vild med idéen og Anders oplyser, at han kan give tilladelse så længe et arrangement ikke varer længere end 24 timer. De to lokale beslutter hurtigt, at lokaliteten skal være stranden ved Lakolk, da der er lavest risiko for heste og ryttere at komme i karambolage med drageflyvere, vindsurfere og andre turister.

Hjemme i klubben i Tinglev skal bestyrelsen og stævneudvalget nu overbevises om, at det er en fantastisk idé at lave stævne så langt hjemme fra – et sted hvor der ingen faciliteter er – ej heller elektricitet eller drikkevand!

Tinglev Rideklub vælger at lave en ”lakmustest”, da den inviterer DRF officials i form af en TD, en springdommer og en banedesigner – samt en masse springryttere til prøveridning en lørdag formiddag.

En stor trailer pakket med forhindringsmateriel, klubbens uvurderlige hjælpere, samt hestetrailere mødes på stranden. Hjælperne begynder at bygge en springbane, officialsne går rundt og checker bundforhold, mens rytterne sadler op og gør sig klar.

Efterhånden som timerne går er alle enige om, at dette er lige sagen. Det kan simpelthen kun blive godt – hvis rideklubben lige kan ”fikse” de praktiske udfordringer.

Formanden mener, at rideklubben skal tænke stort og starte småt, men med alt det, der skal gøres, så skal det da være et landsstævne. DRF godkender initiativet og en dato fastsættes.